5 gode tips til dit nye badeværelse

Skal du i gang med at etablere nyt badeværelse er der flere ting du skal være opmærksom på. For det første skal du finde ud af, om dit nye badeværelse skal etableres i et rum, der ikke tidligere har været anvendt til badeværelse eller om du skal totalrenovere og eventuelt udvide dit nuværende badeværelse. Prismæssigt er der stor forskel på prisen på et helt nyt badeværelse og en renovering af dit eksisterende badeværelse. 

Har du brug for et helt nyt, ekstra badeværelse i din bolig, giver vi dig her 5 gode tips, som kan hjælpe dig godt, sikkert og prisrigtigt på vej til et lækkert resultat.

  1. Vælg lokation med omhu

Når du skal vælge det rum, som du skal etablere dit nye badeværelse i, skal du tænke dig godt om. Der skal nemlig laves rørføringer, det betyder, at hvis du kan finde en placering tæt på dit nuværende badeværelse eller dit bryggers, vil udgifterne være lavere. Det kan også være, at du vælger en tilbygning i stedet, hvor der kan tilføjes en ekstra stue eller et par værelser.

  1. Få lavet byggetegninger

Det er nødvendigt at få lavet byggetegninger hos en arkitekt eller en anden fagkyndig person, som byggefirmaet kan bygge dit nye badeværelse efter. Det er vigtigt for at rørføringerne placeres og forbindes korrekt. Byggetegningen indeholder alle de informationer der skal bruges i forhold til mål og placering af alt fra dør og vinduer til dine installationer og dit sanitet. Samtidig kan arkitekten vejlede dig omkring dine ønsker og krav, så du både får den mest optimale indretning i forhold til dit budget. 

  1. Hvem skal stå for entreprisen

Etablering af nyt badeværelse kræver deltagelse af flere håndværksfag, der skal både bruges murer og maler og VVS og el fagfolk. For at arbejdet glider nemt og smertefrit fremad, er det en fordel at få en af fagene til at stå for hele entreprisen. Det er oftest murerfirmaet, der klarer den opgave og det betyder, at du ikke skal bruge tid på at koordinere de forskellige håndværkere. Murerfirmaet vil anvende de samarbejdspartnere, som de er vant til at arbejde med og det er en stor fordel for projektet, som undgår misforståelser, ventetid og forgæves kørsel. Det har i sidste ende en gavnlig effekt på dine udgifter.

  1. Vælg dine materialer 

Du kan spare mange penge, ved at scanne markedet for gode priser på materialer. Har du helt specielle fliser eller sanitet i tankerne, kan der faktisk ligge gode besparelser i, at tjekke priser. Der er stor konkurrence på markedet og som alle andre brancher, holdes der udsalg og du finder ofte restpartier, som sælges med store rabatter. Materialerne bliver jo ikke dårligere af, at du køber dem så billigt som muligt. Din pris på nyt badeværelse er under alle omstændigheder i den høje ende af skalaen, så det kan godt betale sig at at være prisbevidst på de områder, hvor det kan lade sig gøre og det samtidig ikke går ud over kvaliteten.

  1. Vælg den rigtige håndværker

Vælg et murerfirma, som er det firma, der skal stå for det meste af opgaven, til at være entreprenør på projektet. Vælg et murerfirma som vil give dig et gratis tilbud og som har erfaring med både at etablere og renovere badeværelser. For dig er det også vigtigt, at der er god kemi mellem jer og at du får en fast projektleder, som varetager dialogen med dig. Det giver ro i maven og samtidig er du fri for at være tovholder på alle de forskellige fagfolk, der skal udføre deres del af arbejdet i en speciel rækkefølge. Det klarer dit murerfirma, så du kan nøjes med at glæde dig til, at dit nye badeværelse står færdigt.

Del denne artikel?

Share on Facebook
Share on Twitter
Share on Linkdin
Share on Pinterest
Dennis Bank

Dennis Bank

Har skrevet denne artikel. Dennis bank er også ejer af webdesign og markedsførings virksomheden apolloweb.dk

Skriv et svar