Forside · Opbevaringssteder · Tilmeld opbevaring · Links 20.05.2012 16:51
Navigation
Forside
Opbevaringssteder
Tilmeld opbevaring
Anbefal siden
Links
Kontakt siden
Søg
Besøgende
Gæster online: 1
Ingen brugere online

Antal brugere: 38
Ikke aktiverede brugere: 19
Nyeste bruger: tage
Nyeste tilmelding
Hovedstaden (1)
Fyn (6)
Midtjylland (29)
Nordjylland (5)
Sjælland (13)
Syd- og sønderjyllan...
Velkommen
Søger indendørs plads til campingvogn
Anette Petersen i Smørum søger en indendørs plads til sin campingvogn på 7 meter, gerne i nærheden af sin bopæl.

Har du en plads at tilbyde Anette så mail til hende HER.
Opbevaring.net gav for mange kunder
Fra en af de opbevaringssteder der har været på denne side i et godt stykke tid, fik vi for kort tid siden en mail, hvori vi blev bedt om af fjerne vedkommende fra siden, da han fik alt for mange henvendelser.

Presset på mail og telefon var udover hvad vedkommende kunne honorere, så han valgte altså at fjerne oplysningerne om opbevaring fra siden.

Eksemplet viser, at der er stort behov for siden og at der bør komme endnu flere opbevaringssteder over hele landet. Vi kan kun opfordre andre til at udfylde mailformen og sende den til os. Klik på "Tilmeld opbevaring" og bliv berømt blandt campingfolket.
58 opbevaringssteder
På nuværende tidspunkt er der lagt 58 opbevaringssteder ind på siden, fordelt over hele landet.

Det er pænt fordelt, men vi vil meget gerne have endnu flere, så vi dækker hele Danmark med forslag til opbevaring af campingvogne m.m.

Google
Vinteropbevaring af din campingvogn
Tøm campingvognen for klæder, hynder, gardiner og andre løse genstande og opbevar dem på et tørt sted.


Rengør vognen grundigt både udvendigt og indvendigt. Lakken skal have en gang voks, og de indvendige metaldele kan beskyttes med syrefri olie.


Tøm vanddunk og vandsystemet så det ikke beskadiges af frost. Pump evt. en tynd klorinopløsning eller et dertil egnet andet middel gennem systemet før det tømmes og efterlad hanerne åbne.


Efterlad alle indvendige døre, låger og magasinlåg åbne for fri ventilation. Påse at alle faste ventilationssteder er åbne, og at alle vinduer og tagluger er forsvarligt lukkede.


Få foretaget en fugttest, service, samt nødvendige småreparationer, specielt hvis der er mistanke om lækager i karosseriets samlinger og vinduernes tætninger.


Gennemsmør hele undervognens bevægelige dele og smør låse og hængsler med en syrefri olie.


Stil hjulene på et par stykker træ og skru' støttebenene ned og stil også dem på et par træklodser. Om muligt, klods akslen op, fjern hjulene og opbevar dem på et tørt og mørkt sted.


Hvis campingvognen skal opbevares udendørs, bør et højtliggende sted i rimelig læ med mulighed for sol vælges. (Vælg aldrig et "surt sted omme bag huset")!


Såfremt standpladsen kan udsættes for stærk blæst, bør vognen forankres til jorden.


Afdæk aldrig vognen med sejl eller plastic, da dette forhindrer ventilation og kan føre til ubodelig skade på vognen. Derimod er et halvtag udmærket.


Ved udendørs opbevaring skal man være opmærksom på sne, der lægger sig på taget, og kan blokere udluftningerne. Se derfor også med jævne mellemrum til campingvognen - især efter snefald. Påse at taglugen og andre ventilationsåbninger ikke er blokeret af sne, samt fjern evt. fygesne, som kan komme ind i vognen gennem taglugeventilationen. I øvrigt anbefales det at varme vognen op en tre fire gange i løbet af en vinter og lufte den godt ud, især når vi har de velkendte "grønne vintre" uden frostperioder, som jo betyder tør luft.


Det bedste er naturligvis om vognen kan opbevares indendørs i et godt ventileret rum, men de foranstående foranstaltninger skal alligevel foretages.


Det vil være formålstjenligt at ophænge en fugtpose eller en anden form for fugtsamler over en plasticspand, eller i toiletrummet over et afløb, - men aldrig over stålvasken, da fugtposen indeholder salte, der kan angribe det rustfri stål.


Det er vigtigt at holde vognen så tør som muligt. De massive trælåger kan i en fugtig vinter "vokse", men dette er normalt og de trækker sig som regel sammen igen, når de tørrer ud.


Det kan anbefales, at lade din aut. forhandler foretage serviceeftersyn i efterårsmånederne. Specielt hvis der skal foretages småændringer eller monteres ekstraudstyr o. lign. På dette tidspunkt har værkstedet bedst tid, og så er campingvognen jo med det samme klar til forårets og sommerens mange fritids- og ferieglæder.
Mailadresserne er skjult
For at forhindre søgemaskiner i at opfange de mailadresser der er på Opbevaring.net, er alle mailadresser gemt under et ikon af en kuvert. Klik blot på kuverten, så kan man maile til vedkommende.

Denne løsning sikre alle vore udlejere mod SPAM, da søgemaskinerne leder efter en linie med et "@", hvilket de ikke finder på disse sider.
Efterlys opbevaringssted
Hvis du har ledt forgæves efter et sted at få opbevaret din campingvogn, kan du prøve at gå ind på "Debatforum" under "Efterlysning af opbevaringssted" og skrive dine ønsker.

Vores håb er så, at eventuelle udlejere kikker forbi for at se om der er ønsker om deres opbevaringssted blandt sidens brugere.

Kun registrerede brugere kan se og skrive i "Debatforum", så ønsker du at skrive eller kikke i "Debatforum" skal du tilmelde dig som bruger.
Tak for mange positive tilkendegivelser
Siden vi startede siden Opbevaring.net, har vi fået utrolig mange positive tilkendegivelser, samt en del tilmeldinger.

Da siden er gratis, beder vi interesserede om at oplyse os om muligheder for opbevaring og eventuelt klikke på "Anbefal siden" til andre campister.
Opbevaringsstederne opdeles i distrikter
Efterhåneden som der kommer flere og flere opbevaringssteder, vil vi opdele landet i flere og flere distrikter.

Vores mål er, at kunne opdele landet i samtlige de nye kommuner, så man kan finde et sted i nærheden af, hvor man helst vil have sin campingvogn stående.

Det kan være hensigtsmæssigt for nogen, at have den i nærheden af bopæl, andre vil gerne have den i nærheden af det sted man camperer mest. Andre har helt andre behov.
Google
Vinteropbevaring af campingvogn
Campingvognen må ikke stå på offentlig gade og vej i mere end 24 timer ad gangen.

Man bør derfor stille den i egen indkørsel eller grund. Har du ikke den mulighed, bør du få en aftale med en der kan tilbyde dig at opbevare campingvognen på en forsvarlig måde. Alternativet er at stille campingvognen på en offentlig parkeringsplads, hvor der er tilladelse til at parkere den.

At have sin campingvogn stående på en offentlig parkeringsplads hele vinteren, er en usikker fremgangsmåde, da den vil være udsat for hærværk og tyveri.

Derfor er vores råd:
Find et sikkert sted at få vognen opbevaret!
Side 1 af 2 1 2 >
Indlogning
Brugernavn

Kodeord



Er du ikke registreret bruger endnu?
Klik her for at blive det.

Har du glemt dit kodeord?
Få tilsendt et nyt ved at klikke her.